Viser opslag med etiketten introduktion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten introduktion. Vis alle opslag

fredag den 8. april 2016

Lær at hækle blonder i ananasmønster | pineapple pattern


(ENGLISH BELOW)
eller se videoen om at hækle ananasblonder på youtube her

Jeg kiggede på dette mønster for laaang tid siden. Jeg kunne ikke finde hoved og hale i det – starter man med at hækle de runde dimser (ananasserne) for derefter at hækle dem sammen med de der vifter/skaller? Hækler man dem rundt? Det er indlysende når man ved det, men diagrammet i sig selv er super forvirrende. Det, som skaber forvirringen er, at rækkerne kommer til at bue. Man kan med andre ord ikke sætte dette mønster op i et excelark. Jeg vil her forsøge at give en oversigt over hvordan man hækler denne type mønstre (for der er rigtig mange af dem – prøv bare at gå på google eller pinterest og søg ”pineapple crochet” !)


Diagram. Den blå linje viser rækkerne, da de ellers kan være svære at se.

Mønsteret er som følger:

Forkortelser:
M: maske
Lm: luftmaske
Km: kædemaske
Fm: fastmaske
Stgm: stangmaske
Vifte: 2 stgm, 1 lm, 2 stgm
Bro: 3 lm
NOTE: Hver gang der vendes, laves der km indtil man er i midten af den første vifte.

Start: 40 lm + 3 lm (står i stedet for den første stgm)
Række 1: (1 vifte, 1 bro, spring næste 8 m over) 3 gange, 10 stgm (ananasbund))
Række 2: 1 vifte i hver vifte, 1 bro over hver bro (dvs. gør det samme du gjorde på den tidligere række)
i ananasbunden: 1 stgm, (1 lm, 1 stgm) 9 gange (så du har 9 lm-buer og 10 stgm)

Række 3 - 4:  1 vifte i hver vifte, 1 bro over hver bro
I ananassen: 1 fm i den første lm-bue, (3 lm, fm i næste lm-bue) hele vejen over

Række 5: 1 vifte i hver vifte, 1 bro over hver bro, udover hvor der er tre vifter efter hinanden. I den midterste af disse arbejdes (2 stgm, 1 lm, 2 stgm, 1 lm, 2 stgm).
I ananassen: 1 fm i den første lm-bue, (3 lm, fm i næste lm-bue) hele vejen over

Række 6: i den midterste vifte arbejdes 1 vifte i den første lm-bue, 2 lm, 1 vifte i den næste lm-bue. Herefter 1 vifte i hver vifte og 1 bro over hver bro.
I ananassen: 1 fm i den første lm-bue, (3 lm, fm i næste lm-bue) hele vejen over

Række 7: over hvad der tidligere var den midterste vifte: 1 vifte i den første vifte, 1 vifte i lm-buen imellem, 1 vifte i den anden vifte.  Herefter 1 vifte i hver vifte og 1 bro over hver bro
I ananassen: 1 fm i den første lm-bue, (3 lm, fm i næste lm-bue) hele vejen over

Række 9- 10: som række 3.

Række 11: 1 vifte i hver vifte og 1 bro over hver bro.
I ananassen laves 1 fm i den sidste tilgængelige lm-bue

Række 12: i den midterste af de 3 vifter der er fremkommet over række 5 – 7: 10 stgm (ananasbund)
I den tidligere ananas, som næsten er færdig: 1 vifte i den første vifte, 1 lm, spring over ananassens sidste fm, 1 vifte i den vifte der er på den anden side.
Herefter: 1 vifte i hver vifte og 1 bro over hver bro

Række 13: i den ene lm over den afsluttede ananas: 1 vifte, ingen vifte i de to der er til hver side for den.


Fortsæt ved at hækle en ananas, der hvor du har lavet den nye ananasbund, og lav en række vifter der, hvor ananassen er afsluttet.


ENGLISH:
Row 1:  ch 4 + 3
Row 2: (1 fan + 1 bridge(ch 3)( 3 times, 1 pineapple bottom (1 dc)
Row 3: 1 fan in each fan, 1 bridge over each bridge. In the pineapple bottom: 1 dc ( ch 1, 1 dc) 9 times.
Every time you are at a pineapple: (1 sc in the ch- space, ch 3) until end. DO NOT work in the bridge before and after the pineapple! (they are gray on the chart above this)

in the fans: 1 fan in each fan, 1 bridge over each bridge until there are 4 fans on top of each other.
the 5th fan: (2 dc, ch 1, 2 dc, ch 1, 2 dc)
the 6th fan: 1 fan in the first ch-space, ch 2, 1 fan in the 2nd ch-space.
the 7th fan: 1 fan in the first fan, 1 fan in the ch-space, 1 fan in the 2nd ch-space
the 8th fan: 1 fan in each fan, 1 bridge in between both. These will become a new pineapple, once you've completed the previous pineapple:

When the pineapple is done (1 ch 3-space left) 1 sc in the ch-space
next row: 1 fan in the fan to the right of the completed pineapple, ch 1, one in the left fan. In the middle of the three fans: 1 pineapple bottom.
next row: 1 fan in the ch-space between the 2 fans. DO NOT work in these 2 fans.



fredag den 25. marts 2016

Sådan vasker man uld


Jeg er altid lidt bange for at vaske ting jeg selv har hæklet eller strikket. Hvad nu hvis det bliver vasket og krymper eller går i stykker? Det er sjældent et problem når det kommer til bomuld eller akryl, da dette ofte hverken krymper eller på anden måde bliver mærkeligt af at blive vasket, men eg har på et tidspunkt købt en trøje af 50% uld, og WOW sikke en forskel! Det er super lækkert at have på, det er varmt men ikke svedent, og den er fantastisk flot. Da det kom til at vaske den, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg udskød det. Nu har jeg så strikket en trøje i 100% uld til min kæreste, så nu skal det være! Der skal vaskes, men hvordan gør man det?! Jeg gik på facebook og spurgte, jeg spurgte google og jeg har også hørt et par mennesker i min omgangskreds. Koncensus synes at være: hvorfor putter du den ikke bare i vaskemaskinen? Mjoh, det kunne jeg godt, men hvad nu hvis den bliver dukkestørrelse? Jeg er fan af at gå forsigtigt til værks, ihvertfald hvis der er risiko for at det kan gå galt.

Onsdag eftermiddag tog vi derfor i Føtex og kiggede på vaskepulver (og følte os vældig voksne og ansvarlige). Der var et par rigtig gode tips fra facebook, som jeg havde tænkt mig at følge. De er fra en lukket gruppe, så jeg vil bare kort fortælle hvad pointen var. Det mange sagde var en kombination af håndvask og en tur i tørretumbleren. Der var også et par forslag der var særligt sjove, specielt kan jeg nævne salmiakspiritus, og at fryse trøjen ned, og derefter trampe på den. Jeg prøvede ikke det sidstnævnte, men hvis der er nogen der ved om det virker, så skriv endelig.

Det garn jeg bruger er blackhill højlandsuld fra garnudsalg.dk


Vaskepulver til håndvask 
Jeg har læst mig til, at normalt vaskepulver vasker fedtet ud af ulden, hvilket forringer dets evne til at transportere sved, og svækker strukturen. Alligevel ville jeg gerne prøve at se hvad der sker når man vasker i det, da der jo bare er tale om en strikkeprøve. Denne metode var mere eller mindre effektiv, men strikkeprøven (den grå) kradsede stadig bagefter, og hvis det ødelægger ulden, så er der ingen grund til at bruge det i denne sammenhæng.

Uldvask og balsam
Det vaskemiddel jeg har købt er til vaskemaskine, men jeg brugte det til at vaske to prøver i hånden (med handsker på). Den ene (den blå) skyllede jeg op bagefter, den anden (den hvide) skyllede jeg efterfølgende i balsam. Begge blev fine bagefter, og kradsede mindre end den, som var vasket i normalt vaskepulver (men ikke meget). Der var skuffende lidt forskel på den med balsam og den uden, men jeg tænker, at ulden måske holder længere hvis den til tider bliver skyldet op i balsam.

Sæbespåner
Den prøve(den sorte) der blev vasket med sæbespåner er ligesom dem, der blev vasket med uldvaskemiddel. Den store fordel ved sæbespånerne er, at det er markant lækrere at vaske i dem, end i nogle af de andre midler jeg testede. De sæbespåner jeg har købt (Levevis) duftede meget lidt(ikke for parfumerede) og jeg kunne have mine hænder i det uden handsker, uden at få problemer (normalt vil mine rosinhænder ikke blive normale igen, hvis de har været i opvaskemiddel etc.)

Salmiakk
Denne sjove metode blev jeg nødt til at prøve. Jeg ville ønske at jeg havde gjort det udenfor, frem for i min lejlighed, men nok om det. Salmiakk gjorde meget lidt forskel på prøven (den røde/orange) før og efter vask. Jeg tror godt det kan fungere, men det virkede ikke for mig.

Tørretumbleren
Efter jeg havde vasket alle prøverne og ladet dem tørre var der stadig en del krads tilbage i dem alle. Her var den sorte der var vasket i sæbespåner den bedste, men det var stadig ikke helt godt. Jeg gjorde alle fem våde igen, og gav dem et par minutter i tørretumbleren. Alle (også den røde med salmiakken) blev markant lækrere og blødere af dette.

Min konklusion er en ret sikker: sæbespåner + tørretumbler = yay!!

Der er helt sikkert forskel på hvilken type vand der er i dit område og hvilke mærker og typer af vaskemiddel du har adgang til, men jeg er helt overbevist om, at det er ret let og hurtigt at få (meget ubehageligt skuresvampeagtigt) kradsende uld til at blive blødt og lækkert, kun ved brug af en balje vand, sæbe og en tørretumbler : )