Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

lørdag den 1. oktober 2016

Sådan strikkes hælen på en sok med venderækker

Der er rigtig mange måder at strikke sokker på - Oppefra, fra tåen, med hælflap, med forkortede rækker, man kan strikke to af gangen eller endda to par af gangen. I det hele taget synes det at være meget populært at strikke sokker og har man aldrig prøvet det, så er det bestemt på tide - det er et fantastisk tilfredsstillende og praktisk projekt at arbejde på. Jeg er begyndt at vise små dele af hvordan man strikker venderækker/ forkortede rækker, i denne video viser jeg hvordan man bruger teknikken til at lave en rigtig behagelig sokkehæl, uden opsamlede masker (det vil sige, uden en mærkbar "søm")

Videoen er herunder og vil I gerne igang med at strikke sokker, er der et gratis mønster her.


fredag den 23. september 2016

Lær at strikke forkortede rækker (vendestrik)

Når man strikker er det nemt nok at strikke frem og tilbage eller at lave en cylinder, men det kan være vanskeligt, og bliver hurtigt grimt hvis man forsøger at forme strikken, Derfor er der noget der hedder forkortede rækker. Det er en metode hvor man strikker noget af rækken, vender og strikker tilbage igen. Således kommer der til at være flere rækker på det øverste stykke end på det nederste. Med forkortede rækker kan man forme alt, så længe det består af trekanter og firkanter. I denne video viser jeg den absolutte begynderversion af vendestrik (jeg foretrækker at kalde det forkortede rækker, da det beskriver hvad det er) Den teknik jeg viser kalder mange for tyske forkortede rækker eller german short rows (jeg foretrækker "vend og træk" da igen, det forklarer hvad det er)

I korte træk er det man gør:

Strik ned til den maske der skal vendes med, strik den. tag masken løs af og vend arbejdet (masken er nu på højre pind, sammen med de masker der ikke er arbejdet) læg arbejdstråden over den højre pind og træk let i den, indtil knuden ligger midt på den højre pind. Tråden skal BLIVE LIGGENDE henover den højre pind. Strik tilbage henover de masker der allerede er blevet strikket. Vendemasken består nu af to stykker garn der sidder sammen med en slags knude på toppen af pinden.

Når masken skal samles op igen strikkes hele vendemasken sammen som én. Der er ingen omslag der skal samles op eller noget som helst.


I næste uge laver jeg en lille gennemgang af hvordan man strikker hælen på en sok med forkortede rækker. Sokker er en af mine ynglingsting at strikke : )

fredag den 29. juli 2016

Sweater Workshop - lær at strikke en raglan trøje



En lækker hjemmestrikket trøje er altid en lækker ting at få som gave eller at lave til sig selv. Det kan være et større projekt at gå igang med hvis man ikke har strikket så meget før, men denne trøje er relativt nem at finde ud af, og fordi den er strikket rundt, skal man kun kunne strikke ret for at komme i mål med den. Her er en lille gennemgang af hvordan en raglansweater er strikket, men først er der her et par links til gratis mønstre du kan hente.

Tommy, by Drops Design er en sweater til børn i str fra 3 - 12år. Mønsteret er arbejdet på 4½mm pinde og er PÅ DANSK


tahki stacy charles cardigan er en cardigan som er arbejdet frem og tilbage (så det er et lidt vanskeligere mønster) Størrelserne er fra S til XL og mønsteret er arbejdet på 4½ mm pinde og er på engelsk

Garnudsalgs gratis opskrift kan du finde her. Mønsteret er lavet på 4½ mm pinde og det indeholder også forslag til farvearbejde med striber og trekanter. Størrelserne er fra S til XXL. MØNSTERET ER PÅ DANSK.

Drops raglan sweater Mønsteret er næsten identisk med garnudsalgs' mønster, men giver mere specifik instruktion, hvor garnudsalg giver en overordnet idé om hvordan man kan lave forskellige trøjer. MØNSTERET ER PÅ DANSK


Raglan Sleeve Sacque No. 2003 er en sød lille baby kjole/trøje som du kan finde gratis på Free Vintage Knitting. Den er strikket på 3½ mm pinde og det er på engelsk.


Raglan Sweater and Cap er en trøje og hat til en baby, arbejdet på 5mm (US size 6) pinde. Mønsteret er på engelsk. Der er billeder af resultatet her.

Skal vi komme i gang med garn og strikkepinde? ok -

Del 1: Her viser jeg hvordan man begynder at strikke rundt, hvordan man laver udtagninger og hvordan man deler maskerne.



Del 2: Her viser jeg hvordan man samler de "hvilende" masker op så man kan begynde at strikke ærmerne.



yderligere vil jeg gerne vise de forskellige trin her. Det kan måske være en smule nemmere at starte mønsteret hvis man har en idé om hvad man laver.









Bærestykke
sæt maskemarkører i og strik rundt. Der er to runder du skal huske: 

Runde 1: *strik hen til næste maskemarkør. slå om, flyt maskemarkørern, 1 ret, slå om* gentag fra * til * hele runden rundt (fire gange)

Runde 2: strik alle masker ret






Tag masker fra
Tag to lange stykker garn i en anden farve(her rød) og flyt maskerne på de korte sider (også markeret med rød) over på garnet. Disse masker "hviler" imens du strikker kroppen færdig.




Krop
strik rundt indtil kroppen har den længde der står i mønsteret, eller til den passer til modtageren.


Ærmer
Hvis du har en ærmerundpind (sokkerundpind, handskerundpind etc) så brug denne til ærmerne. Ellers kan en helt normal rundpind også bruges. Saml alle masker på ærmet op, og strik rundt i glatstrik indtil ærmet er den ønskede længde. Gør det samme med det andet ærme





Færdig : D!

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at skrive dem her nedenunder. Del 2 kommer i næste uge, hvor jeg viser resten af trøjen (videoen viser kun til det punkt, hvor man tager maskerne til ærmerne fra)

fredag den 22. juli 2016

Strikket opladerstation til mobil


I disse dage går jeg rundt og fanger bløde, behårede digitale dyr med min telefon og det dræner hurtigt dens batteri. Nogle gange husker jeg at få ladet den op, andre gange glemmer jeg det, men med den her ladestation har min telefon en fast plads, og nu kan jeg bare lægge den fra mig når jeg kommer ind ad døren - så er den opladt og klar når jeg skal ud igen. Det er også et rigtig godt sted til at oplade en power bank, mit kameras batteri og meget mere. Mønsteret følger herefter, og der er også en lille video hvor jeg forklarer de mest besynderlige ting i mønsteret. Jeg håber I vil skrive mig en kommentar hvis I finder fejl i mønsteret eller har spørgsmål : )


KLIK HER for at hente diagram og skabelon (1 A4 sort/hvid side, åbner i et nyt vindue)

Materialer
Pinde: 3 mm rundpinde (~50 cm kabel/wire)
Garn: marineblå bomuld fra Søstrene Grenes (men brug lige det du har lyst til!)

Forkortelser
m: maske/ masker
(tal) r: strik dette antal masker ret
(tal) vr: strik dette antal masker vrang
slå (tal m) op: slå dette antal masker op
Luk (tal m) af: luk dette antal masker op

BEMÆRK VENLIGST
Mønsteret arbejdes nedefra og op. Start med at slå masker op på begge pind. Se evt. videoen hvis du aldrig har gjort dette før. Dette giver et opslag med 72 masker på en runde. Foretrækker du en anden måde at slå op på, er det også helt fint, så længe maskerne på de to pinde hænger sammen.

Start: slå 36 masker op på hver pind


Arbejd i en magisk løkke. Følg diagrammet på den forreste pind (front) og strik alle masker på den bagerste pind ret, indtil diagrammet er slut (runde 36). Luk alle masker på den forreste pind af, gerne ved hjælp af følgende, elastiske aflukning med en hæklenål:

Strik den næste m (2 løkker på nålen) hent garnet og gå igennem begge løkker (1 løkke på nålen) fortsæt hele vejen hen. Strik den sidste, tilbageværende løkke sammen med den første m på den bagerste pind.

Fortsæt i glatstrik på den bagerste pind (nu frem og tilbage, det vil sige ret på retside og vrang på vrangsiden) indtil række 47 er færdig.


Række 48 (retsiden): 10r, luk 17 m af, 9r

Række 49(vrangsiden) 10vr, slå 16 m op, 10r


Fortsæt i glatstrik indtil række 61.

Gentag række 48 og 49.

Arbejd i glatstrik indtil række 77, Luk alle resterende m af.


Hvis ribben ikke er elastisk nok, kan der syes elastiktråd ind på vrangsiden.

Montering

Klip/skær et stykke pap (jeg brugte to, da jeg ikke havde noget særligt tykt pap) efter skabelonen. Du kan også lave din egen, her skal du bare huske at den skal være omkring 11 cm lang (hellere lidt for kort end lidt for lang).

fold toppen ned så arbejdet ligger ret mod ret og du kigger på vrangsiden. Få hullerne til at ligge lige ovenpå hinanden og sæt evt, en knappenål eller to i. sy ned langs de to ydre kanter(de blå linjer på billedet). Flappen er længere end bagsiden, derfor skal de sidste 4 rækker ikke syes fast (den kommer til at slutte nede i mobillommen)



vend retten ud og læg pappet ind, så hullerne passer sammen. Sy hullet sammen om pappet (dog ikke igennem det, bare rundt om det)


stop flappen ned i mobillommen og sy sømmen fast til vrangsidens omslag.






fredag den 6. maj 2016

strikkede karklude

Genbrugskarklude er på det seneste blevet lige så yt som rygning og konventionel dyreproduktion. Derfor er der mange, som ønsker at skifte deres klude ud med hjemmestrikkede, genbrugelige, vaskbare udgaver af miljøhensyn. Derudover er karklude et oplagt begynderprojekt hvis man vil lære at strikke, og derfor er jeg personligt begyndt at skifte mine klude ud - ikke bare af miljøhensyn, men fordi jeg godt kan lide at strikke og fordi ren glatstrik producerer rigtig fine, brugbare klude. Det handler ikke bare om at få skiftet kludene ud, det handler om at skifte dem ud med nogle rigtig gode klude og om at hygge sig med at lave dem. Hjemmestrikkede klude er yderligere en rigtig fin personlig gave, som du kan lave selvom du lige er begyndt at strikke. Følgende er to mønstre, et som er rigtig nemt, og et der er lidt sværere, som man kan gå i kast med når man er blevet komfortabel med at strikke ret og vrang, samt kan tage ind.

Begynderkarklud - kornmark



Hvis du bruger et af mine mønstre til at lave et projekt, og lægger et billede af det op på nettet, så husk at tagge mig med #MosterJohanne

termer
r: ret
vr: vrang
m: masker

garn: 4 - 5
strikkepinde: 5 mm
---------------------- | ---------------------- | ---------------------- | ---------------------- | ---------------------- 
Start: 40 m

Række 1 - 6
40 r (strik alle masker ret)

Række 7 
3 r, 34 vr, 3 r

Række 8
40 r

gentag række 7 og 8 indtil karkluden er kvadratisk

Herefter strikkes 6 rækker ret.

skær garnet fra og sy enderne ind.
---------------------- | ---------------------- | ---------------------- | ---------------------- | ----------------------

Jeg har læst, at det skulle være en god idé at lægge kluden i koldt vand natten over, for at "åbne fibrene". Jeg ved ikke om det virker for jeg gør det ikke selv. Til gengæld vasker jeg altid ting jeg har strikket/hæklet uden skyllemiddel inden jeg bruger det. Det gør sikkert det samme, for mig er det bare vigtigt at vaske kemikalier der muligvis kan være brugt i fremstillingen ud, inden brug.

Den mere besværlige klud - Tulipaner
Der er ganske vidst huller i denne klud, hvilket gør den lidt dårlige til hverdagsting end den forrige. Til gengæld er den rigtig fin, og sjov at strikke. Glatstrikken på denne ser lidt anderledes ud, da jeg har valgt garn der varierer i tykkelse. Vælger man normalt garn, vil dette selvfølgelig ikke være tilfældet, og resultatet vil være mere regulært.


Hvis du bruger et af mine mønstre til at lave et projekt, og lægger et billede af det op på nettet, så husk at tagge mig med #MosterJohanne
termer
r: ret
vr: vrang
m: masker
2 r sm: 2 ret sammen
3 r sm: 3 ret sammen
slå om: læg garnet over nålen inden den næste m strikkes

garn: 2 - 3
strikkepinde: 2,5 mm
(men det bliver sikkert også rigtig fint med andre pinde og andet garn, så længe de to passer nogenlunde sammen)

---------------------- | ---------------------- | ---------------------- | ---------------------- | ---------------------- 
Start: slå 55 m op

Række 1: *2 r sm, 2  r sm, 2 r sm, slå om 1r, slå om 1r, slå om 1 r, 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm, 2r* gentag 3 gange, 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm, slå om 1r, slå om 1r, slå om 1 r, 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm

Række 2 (og alle lige rækker herefter)

Række 3: *2 r sm, 2 r sm, 2 r sm, slå om 1r, slå om 1r, slå om 1 r, 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm*, 30 r, * 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm, slå om 1r, slå om 1r, slå om 1 r, 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm*

gentag række 2 og 3 indtil række 34 (eller indtil du selv synes denne del er den rigtige størrelse)

Hoved på blomst:
Række 35: 6r, slå om, 2 r sm, 39r, slå om, 2 r sm, 5r

Række 37: 4r, 2 r sm, slå om, 1r, slå om, 2 r sm, 36r, 2 r sm, slå om, 1r, slå om, 2 r sm, 4r

Række 39: 3r, 2 r sm, slå om, 3r, slå om, 2 r sm,  34r, 2 r sm, slå om, 3r, slå om, 2 r sm, 3r

Række 41: 2r, 2 r sm, slå om, 5r, slå om, 2 r sm,  32r, 2 r sm, slå om, 5r, slå om, 2 r sm, 2r

Række 43: 1r, 2 r sm, slå om, 7r, slå om, 2 r sm,  32r, 2 r sm, slå om, 7r, slå om, 2 r sm, 1r

Række 45: 6r, slå om, 2 r sm, 39r, slå om, 2 r sm, 5r

Række 47: 5r, slå om, 3 r sm, slå om, 30 m, slå om, 3 r sm, slå om, 5r

Række 49: 2r, slå om, 2 r sm, 6r, slå om, 2 r sm, 30r, 2r, slå om, 2 r sm, 6r, slå om, 2 r sm

Række 51: 1r, slå om, 3 r sm, slå om, 5r, slå om, 3 r sm, slå om, 1r

Række 52 - 58: glatstrik

Række 53:  *2 r sm, 2  r sm, 2 r sm, slå om 1r, slå om 1r, slå om 1 r, 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm, 2r* gentag 3 gange, 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm, slå om 1r, slå om 1r, slå om 1 r, 2 r sm, 2 r sm, 2 r sm
---------------------- | ---------------------- | ---------------------- | ---------------------- | ---------------------- 

torsdag den 3. marts 2016

Lær at strikke



Som begynder kan det være utrolig svært at komme i gang med at strikke, men der er i virkeligheden kun få ting i strik der er anderledes fra hækling, så har du fået styr på hæklenålen, så er der ikke ret langt til strikkepindene. Den største forskel er, at man ikke har en krog til at holde styr på garnet, så til at starte med skal man lære at holde spændingen på en måde, så man har styr på garnet.

I denne video viser jeg hvordan jeg strikker, og giver mine snydetricks væk. Der er ingen grund til at være bange for at gøre det nemmere for sig selv i starten - hellere det, end at give op! Med tiden finder man bedre måder at strikke på, men til at starte med er dette en rigtig god måde at lære at strikke på.



Når man kan strikke ret og vrang er der næsten ikke mere i det. Med dette kan du lave glatstrik:
1 pind ret, 1 pind vrang etc.


Rib: (2 retmasker, 2 vrangmasker) etc.

Hvad end dette hedder (?)
1 pind ret, 1 pind ret etc.


Held og lykke! Hvis du har spørgsmål så skriv dem endelig her eller under videoen : )