fredag den 29. april 2016

Hvad er bedst - nåleorkis eller skytteorkis?


Er der forskel på nåle- og skytteorkis? Det er et personligt valg, men det kan være svært at tage, hvis man aldrig har prøvet nogle af delene.

For begyndere

Nåleorkis er nemmere at komme igang med for begyndere, fordi det er nemmere at:
- pille op
- overskue hvad der foregår
- Det er nemmere at samle i picoter
- Der er ingen "levende tråd" som kan blive låst

Skytteorkis kan være svært at komme i gang med, da selve princippet i at lave knuderne kan være vanskeligt at forstå, vanskeligt at udføre og frustrerende at prøve at håndtere. Kan man klare at arbejde med det uden at få noget resultat det første lange stykke tid er skytten fin at starte med.

Hastighed

Orkis er et langsomt arbejde, men der er ofte færre skridt i skytteorkis, hvilket gør det hurtigere end nåleorkis.

Kvalitet

For mig er det bedste resultat nemmest opnået med skytten, men det handler rigtig meget om egen preference. Da nåleorkis er så meget nemmere at komme i gang med, er der dog en større risiko for at lave grimme resultater med nål, men en større risiko for aldrig at få et resultat med skytten. 

I sidste ende er orkis svært at komme i gang med, det er svært at lave godt, og det er langsomt. Til gengæld er det helt fantastisk når man er kommet i gang. Prøv det! (også selvom det måske er lidt selvmodsigende)

Hav en god dag : )

Ingen kommentarer:

Send en kommentar